DIY – &ARTICLE

Inspiration til årets julegaveindpakning

julegaver_1

Glædelig december allesammen! Her i København skinner solen flot, og det er en lidt ambivalent følelse; altid rart med sol og varme, men december er næsten lighed mellem kulde, sne og mørke i vores øjne.

julegaver_2

Julegaverne er allerede købt, og vi startede derfor det helt store indpakningsræs i sidste weekend. Der er intet overladt til tilfældighederne, når vi skal pakke gaver ind, og det kan måske virke en anelse overfladisk og spøjst, men hvis vi er ret firkantede lige på dét punkt ;) Så kantede og stålfaste, at da Daniel havde besluttet sig for, at julegaverne skulle have sort papir, og vi ikke kunne vente ved at bestille online, brugte 3 timer af sin søndag i hele Købengavn for at få sort papir – men altså; han fik det da!

julegaver_4julegaver_3

Til årets julegaver kører vi sort og bordeaux tema. Papiret er som sagt helt sort og en anelse blankt i det. Båndet og stjernerne er bordeaux – båndet med et diskret mønster i og stjernerne er flettet med skiftevis blankt og glimmer-strimler. Manilla-mærker bruges som til-og-fra-mærker, og da de er sorte har vi købte en sølvtusch.

Super stilrene og alligevel specielle gaver, hvis du spørger os. Hvilket tema kører du i år? :)


Køb vores tema her:
Sort gavepapir (10 m.) // Bordeaux bånd // Stjerner (små og store) // Manillamærker // Sølvtusch

DIY: Afstøbning af hånd i gips

gips_1

Din hånd er unik og har sine helt egne kendetegn; hvorfor ikke lave en afstøbning og bruge som et dekorativt kunstværk i dit hjem?

Det har vi gjort! I to forskellige varianter; en hvid gips-hånd og en retro-inspireret gips-hånd. Det er utrolig nemt at lave en sådan afstøbning i gips, utrolig hurtigt og det koster ikke alverden. Du kan lave afstøbninger af alverdens ting – for eksempel en lille babyfod, som vil være en oplagt fødselsdags- eller julegave til bedsteforældre. Det er kun fantasien, der sætter grænser :)

gips_3

Det skal du bruge, og sådan gør du:

gips_4

Du kan købe et komplet sæt af alginat og gips-pulver hos makemake.dk. Det er samme sæt, vi har brugt til vores afstøbninger :)

gips_2

 

DIY: En hovedpude, der giver rygstøtte og gør rummet større

diy_hovedpude_1


Dette indlæg indeholder annoncelinks. Læs mere om brug af annoncelinks på &ARTICLE her.


Har du TV i soveværelset? Så kender du sikkert til at få ondt i nakken, fordi du ligger halvt op ad væggen uden ordentligt nakkestøtte, eller sidder op af væggen og bliver helt øm i ryggen af manglende rygstøtte. Her er løsningen, som både er praktisk, pæn og giver mere plads i rummet.

Det skal du bruge (til 2 puder)
4 læderremme eller snører (ca. 120-150 cm hver), hultang, 4 skruer, 4 rawlplugs, 2 puder og 2 pudebetræk

Sådan gør du
1. Mål remmene/snørene op. De skal ca. være hvad der svarer til tre gange puden bredde (altså den korte led)
2. Lav huller i alle enderne på remmene/snørerne ca. 2 cm. fra kanten
3. Mål op hvor højt puderne skal svæve over sengen. Det er en smagssag. Vi ville gå med ca. 20-25 cm.
4. Bor huller til skruer og isæt rawlplugs
5. Fold remmene/snørerne, før skruen igennem begge holder og skru fast
6. Kom puden ind i remmene/snørerne

Hvorfor er det praktisk?
Denne DIY er virkelig nem og kræver meget få midler, hvilket også gør den utrolig billig. Men tag ikke fejl; den kan gøre en kæmpe forskel i dit soveværelse. Udover at være en pæn – og måske lidt anderledes – løsning, så tilfører den mere højde til rummet. Reglen hedder nemlig, at hvis du presser ting sammen mod gulvet, vil dit rum føles mindre, men fordeler du lidt over hele væggens højde (alt med måde), og noget kommer til at svæve, får du mere højde på rummet. Det samme gælder sengen; få nogle ben på eller noget luft under, og dit soveværelse synes automatisk større, fordi sengen svæver og ikke presses ned mod gulvet. Og vigtigst af alt – designhjerte eller ej – så får du en optimal støtte til både ryg og nakke, da du kan tage hovedpuden ud af remmene, når du skal sove.

Kan jeg købe de anbefalede ting online?
Ja! Er du til læderremme kan du få dem her – og snøre her, hvis det er mere dig. Hultang købes her, og Ellos har et hav af puder og pudebetræk, som du kan se nærmere på her.

Held & lykke!

KABE Copenhagen i soveværelset

kabe1


Annonce


Husker I da vi fortalte om KABE i indlægget her? Eller de gange vi har snakket om, hvor meget farve på væggene kan gøre for helheden i dit hjem?

Det sjove – eller nok nærmere paradoksale – er, at vi elsker farver på væggene, og lige så meget som vi har inspireret jer, fortalt om det og guidet i diverse afskygninger, lige så meget har vi selv glemt at give vores hvide vægge liv. Det skal der dog laves om på! Forleden var vi nemlig forbi KABEs showroom, hvor vi hentede vores bestilling af KABE Deep Blue, som meget snart skal pryde vores lille hjem.

Vi har længe snakket om, at det kunne være rigtig fint med en farvet endevæg i soveværelset, og gerne med vores favoritfarve; helt dyb mørkeblå. Dén farve er perfekt til soveværelset, hvis du spørger os, da den skaber en dæmpet og hyggelig atmosfære. Tilmed er farven perfekt til at mikse med messingdetaljer og rå materialer.

Læs også: Brug farverne rigtigt – sådan gør indretningsarkitekterne

Det er planen, at vi går i gang i næste uge, og vi skal naturligvis nok holde jer opdaterede i hele processen. Det bliver simpelthen så fint! I mellemtiden kan du se de mange fine farver fra KABE Copenhagen her. Hvilken er din favorit?

DIY: Balloner med tyl til fest, barnedåb eller bare for hygge

diy

Tyl ser vi for det meste som del af brudekjoler, gardiner eller større dekorationer. Men det sjove materiale kan bruges til meget andet! Hvad med at peppe dekorationen lidt op til din næste fest? Hvad enten det er barnedåb, konfirmation eller blot en bare-fordi-fest, så kan denne DIY bruges. Det er nemt, billigt og dekorativt.

Det skal du bruge:

p1011944

  • Tyl (ca. 1 kvadratmeter til én stor ballon)
  • Ballon
  • Snor (samme farve som tyl)
  • Saks

Fremgangsmåde:

1. Fyld ballonen. Husk at købe helium, hvis den skal svæve.
2. Bind en snor fast til dutten af ballonen.
3. Kom tyllen omkring ballonen og saml det ved dutten. Sørg for at snoren, du har bundet fast i ballonen hænger ud af midten af samlingen.
4. Bind en ny snor fast om tyllen – så stramt som muligt for at få det pæneste finish.

Tip: For at gøre ballonerne ekstra festlige kan du komme konfetti i ballonen inden den fyldes. Du kan få 3 gennemsigte balloner for 13 kroner i Søstrene Grene, således man kan se konfettien igennem. Prøv gerne tyl i andre farver; lyseblå ved drengedåb eller lyserød ved pigedåb.