Trend: Betongulve – &ARTICLE
Farvet og poleret jern - det nye marmor?

Trend: Betongulve

beton1

Billede: Yellowtrace.com.au

Rå og rustikke materialer er blevet mere og mere populære i de danske hjem i løbet af de seneste år. Man har hidtil set det i brugskunst samt større møbler, som er med til at bryde stilen og skabe mere kontrast i hjemmet – men også til at samle rummene i en rød tråd. Vi er selv helt vilde med stilen, hvilket især kommer til udtryk i vores nye væg i soveværelset, hvor vi har brugt indfarvet spartelmasse fra KABE Copenhagen for at skabe en mere rå og rustik atmosfære.

En anden trend, som kun bliver mere og mere populær, og som vi har sukket efter længe, men er lidt besværligt, når man bor til leje, er betongulve. Nej, hvor er det bare pænt, rustikt og unikt! Det er en perfekt måde til at få møblerne i fokus på, og samtidig er det en oplagt mulighed for at binde rummene sammen. Fjern listen mellem to rum og kør dem sammen, og rummene vil synes meget større. Ens gulv bliver samtidig meget mere spændende, da man slipper for det meget kantede og til tider kedelige trægulv, der pryder de fleste rum, og får et gulv der er fyldt med unikke detaljer, og vi tør godt garantere at det heller ikke bliver kedeligt at kigge på! Tag for eksempel et kig hos vores blog-kollega Copenhagen Wilderness, som netop har givet sig i kast med betongulve.

nylonfabrik-kove_01

Billede: My unfinished home

Vi drømmer om i fremtiden at have betongulv i vores køkken-alrum, da denne type gulv er slidstærkt, hvilket jo er en rigtig god egenskab til et rum, hvor der kan ryge en stegepande på gulvet i ny og næ. Men det giver også en varm og blød overflade, som er med til at skabe et fantastisk look. Samtidig giver det uanede muligheder i forhold til indretningen, da både ældre og nyere design passer ind i den neutrale overflade som man får, hvilket giver en et bredere spektrum i forhold til indretningen af ens hjem. Eneste minus er dog det store arbejde, der ligger i at få lavet gulvet, og man bør alliere sig med professionel hjælp for at sikre, at gulvet er nemmere at vedligeholde i fremtiden. Vi mener dog, det er alt arbejdet værd!

Har du også et crush på betongulve? Og hvor drømmer du om at have det?

Tip os gerne om bolignyheder, inspiration og ønsker på Instagram og Facebook

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

HAR DU LÆST DETTE?

Farvet og poleret jern - det nye marmor?