Elsk dit badeværelse: Bring nature inside – &ARTICLE
Vidunderlige spejle med individuelle udtryk

Elsk dit badeværelse: Bring nature inside

ifo_nature_1


Annonce for IFÖ


Tilbage i starten af sommeren, kom vi med første indlæg her i serien af Bathroom Lifehacks, hvor vi gav dig tips og tricks til at få et mere velduftende badeværelse. I forlængelse af dette vil vi i dette Bathroom Lifehack-indlæg komme med idéer til, hvordan du kan få naturen indenfor. Det er ikke kun rart for øjnene med nogle naturlige elementer i et ellers klinisk rum, men det falder også godt i spænd med et velduftende badeværelse – og så støtter det rigtig godt op omkring hele idéen om at et lækkert badeværelse, hvor man har lyst til at opholde sig.

Hvis I ikke læste med sidst, så har vi i samarbejde med IFÖ, i forbindelse af lanceringen af deres Spira-serie, valgt at sætte fokus på, hvordan du kan føle dig mere tilpas ved dit badeværelse og få det til at være en integreret del af hjemmet og ikke noget klinisk og praktisk bag en lukket dør, som vi desværre tit har tendens til med vores badeværelse.

ifo_nature_2

IFÖ Spira
Den nye serie ‘Spira’ fra IFÖ er en mere miljørigtig og praktisk serie, som sætter fokus på besparelse af vandet og mindre rengøring. Hvis dit toilet er mere end 20 år gammelt, bruger det i gennemsnit mellem 9 og 12 liter vand pr. skyld. Overvej lige en kæmpe mængde vand en husstand bruger om dagen – er det overhovedet nødvendigt at bruge så meget vand? Hvis teknologien er den rigtige, så nej. Og det er lige netop hvad den er i Spira-serien, og derfor har man kunne minimere vandskyllet til mellem 2 og 4 liter vand pr. skyld. Altså skal du skylle ca. fire gange med et IFÖ Spira toilet for at opnå den samme mængde vand, som du gør ved et enkelt skyl i et 20 år gammelt toilet. Det er da en besparelse der vil noget.

Udover smarte toiletter med besparelse af vand og mindre rengøring i fokus, består Spira-serien også af moderne og pæne løsninger til håndvaske og håndvaske med skabsplads. Et oplagt valg for den miljøbevidste og designrigtige familie :)

Læs også: Et velduftende badeværelse – sådan gør du

skaermbillede-2017-08-06-kl-12-30-53

Drømmen om det perfekte badeværelse
Der er ingen tvivl om, at hvis vi havde frit valg hos bankdamen og i lejligheden, så er ovenstående billede et godt bud på vores drømmebadeværelse; åbent badeværelse som emmer af hygge, natur, miljø og velbehag – toppet med direkte udgang til det åbne hav, hvor man kan tage sig en morgendukkert. Fantastisk!
Dén drøm forbliver desværre nok en drøm, så hvordan får man så skabt et lækkert badeværelse med naturlige elementer?

Planter
Den fast læser af &ARTICLE vil vide, at vi har et stort hjerte til grønne plante, og vi nærmest selv bor i en jungle efterhånden ;) Og det er der en helt særlig grund til, for udover at give liv i rummene og være en fryd for øjet, så renser planter også luften og er automatisk med til at give det velduftende og den behagelige atmosfære på et badeværelse, som vi alle godt kan lide.

Plakater, sten og træstubbe
Har du ikke plads på badeværelset til at have store palmer og grønne planter over det hele, findes der selvfølgelig også råd for det. Med en god udluftning på dit badeværelse, har du ikke i samme grad brug for planternes rensende funktion, og kan derfor sagtens bruge nogle elementer, som er mindre levende. En plakat med et naturligt motiv skaber godt med liv, og ellers kan flotte sten og træstubbe give en følelse af liv og velvære – faktisk en form for luksus vil vi sige :)

skaermbillede-2017-08-06-kl-12-36-03

Ingen undskyldninger
Der er altså rig mulighed for det lækre, velduftende og naturlige badeværelse uden at skulle totaltrenovere og udbygge, hvis du har et mindre badeværelse. Små elementer kan betyde rigtig meget i det store billede. Vil du ud og investere i dit badeværelse, så vil vi gerne vædde med, at du i sidste ende bliver gladere for at investere i noget inventar, som IFÖ Spira, der både letter din samvittighed, diskussionerne om hvem der skal rengøre toilettet, fordi der bliver mindre af den og ikke mindst letter på bankkontoen grundet besparelsen af vand.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

HAR DU LÆST DETTE?

Vidunderlige spejle med individuelle udtryk