Tip til København: Her finder du de fineste planter til gode priser – &ARTICLE
Se vores flotte gæsteværelse - med før/efter-billeder!

Tip til København: Her finder du de fineste planter til gode priser

facetune_20-04-2018-19-39-35-2

Med intet mindre end 21 grønne venner herhjemme – små som store – kan vi ikke komme fra, at vi er vaskeægte planteelskere. Vi indrømmer da også gerne, at vi er ret vilde med vores grønne hjem, og at se processen er ret imponerende og fascinerende.

Igennem tiden – og særligt her i forbindelse med flytningen – har vi købt rigtig mange planter ved en masse forskellige forhandlere. For de mere almindelig planter kan vi klart anbefale IKEA og Plantorama, men er du på udkig efter de mere specielle planter (og særligt de store af sin slags), så er Stalks & Roots vores everytime go-to!

Jer fra København og omegn som læser med kender formentlig allerede det store telt, der står mellem de to haller i Torvehallerne, hvor du kan få de flotteste, farvestrålende blomster. Det er den ene halvdel af Stalks & Roots; Stalks. Roots finder du lige ovre på den anden side af vejen på hjørnet ved Israel Plads i kælderen (Vendersgade 5), og det er netop i Roots, at du kan få grønne venner i alle afskygninger. Tilmed med fantastisk service og til gode priser! Vi har blandt andet købt vores Strelitzia Nicolai herover, vores ananasplante, violinfigen og en række andre dér. Så hvis du alligevel nyder solen i København i morgen, lørdag, kan du mellem 10-17 stikke hovedet ned forbi og se deres mange fine varianter.

Tip herfra er hermed videregivet – måske ses vi dernede? ;)

img_8856

2 kommentarer

  • Charlotte

    Hvor meget skulle du give for din fine Strelitzia Nicolai? :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Daniel Ishøj & Jacob Dalskov

      Hej Charlotte :) Vi gav kun 398 kroner. Og så skal du have en potte/krukke ved siden af. Men disse kan du finde ret billigt, hvis du ikke har de store præferencer. Vores er fra HAY, og mener den kostede 549 i denne størrelse.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

HAR DU LÆST DETTE?

Se vores flotte gæsteværelse - med før/efter-billeder!